Nyhedsbrev januar 2025

Kontingent for 2025

Kontingentet for 2025 er 200 kr. pr. medlem. Kontingentet kan betales ved overførsel til konto 2680 - 0120 818 236 eller på MobilePay 188943 (anfør venligst navn i “Tilføj kommentar” rubrikken). Sidste frist for indbetaling af medlemskontingent, som giver adgang til generalforsamlingen, er mandag den 20. januar 2025.

DFOVs generalforsamling den 27. januar 2025 kl. 17.30

Generalforsamlingen for foreningens medlemmer finder sted i foyeren på Den Fynske Opera med flg. dagsorden:   

1. Valg af dirigent

2.Godkendelse af dagsorden

3.Aflæggelse og godkendelse af bestyrelsens beretning for 2024

4.Aflæggelse og godkendelse af bestyrelsens reviderede regnskab for 2024

5. Orientering om foreningens budget for 2025 herunder fastsættelse af kontingent

6. Orientering om Den Fynske Opera

7.Behandling af indkomne forslag, som skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage inden generalforsamlingen

8. Valg af bestyrelse

Bestyrelsen består af fem medlemmer, som alle vælges på generalforsamlingen.

Bestyrelsens medlemmer vælges for en periode af 2 år. 

Endvidere vælges en 1. og en 2. suppleant for en periode på 2 år. Genvalg kan finde sted.

På valg er:

John Wozny

Jakob Hvidt - ønsker ikke genvalg

Suppleant Kirsten Nonnemann

9. Valg af to revisorer samt en revisorsuppleant

 På valg er

Poul Foss Michelsen

Erik Rahn Jensen

Suppleant Doris Sys Hansen

10. Eventuelt

 

Operafest 2025

Umiddelbart efter generalforsamlingen er der dækket op til Operafest i salen. Underholdningen til operafesten forestås i år af Mikkel Fredes Steensen, Linnéa Andersson, Louise Bernt Sørensen og Søren Kragh fra Syddansk Musikkonservatorium akkompagneret af Berit Juul Rasmussen. Når de ikke synger, hjælper sangerne ved bordene. Steffen fra DFO står for salg af vin, øl og vand, og maden kommer i år fra Tarup Gamle Mejeri.

Pris for deltagelse i Operafesten er 300 kr. pr. person. Tilmelding til Operafesten med spisning sker ved indbetaling af 300 kr. pr. person senest mandag den 20. januar på konto 2680 – 0120 818 236 eller MobilePay 188943 – gerne sammen med kontingentet.

Inviter en ven med

Som vi tidligere har skrevet, vil vi gerne have flere medlemmer i DFOV. Hvis I blandt jeres venner eller familie har nogle, der måske kunne være interesseret i opera - eller som bare vil have en underholdende aften med god mad - kan I invitere dem med til operafesten for 300 kr. pr. person.

 

DFOV-Matinéer

På nuværende tidspunkt har vi truffet aftale med tre unge sangere om at optræde ved en af vore matinéer i den Fynske Operas foyer. Det drejer sig om:

Sopran Katinka Bohse Meyer søndag den 2. februar kl. 16.00

Sopran Julia Bielefeld søndag den 6. april kl. 16.00

Baryton Leander C. Nybo søndag den 26. oktober kl. 16.00

Husk at bestille billetter til DFOV-Matiné

For medlemmerne er det gratis at deltage i de planlagte DFOV-Matinéer. Ikke-medlemmer, der ønsker at overvære en matiné skal betale 100 kr. i entré. Det samme gælder for medlemmernes eventuelle gæster. Billetter til matinéerne skal bestilles/købes på mailadressen formand@dfov.dk.

Det sker på Den Fynske Opera i januar kvartal

Nytårskoncert den 10. og 11. januar

Den Fynske Opera skyder det nye år i gang på festligste og fornemste vis, når tidligere ”huskunstner” på Den Fynske Opera, tenor Magnus Vigilius, kommer tilbage til Odense for at synge 2025 ind. Siden sin debut i 2008 har han haft roller i store europæiske operahuse, især i Wagner-partier, heriblandt som Walther von der Vogelweide i Tannhäuser ved Bayreuther Festspiele i 2021 som den første danske tenor i over 30 år. Modtager af diverse priser, blandt andet vores egen Lars Waage Pris i 2010 samt Årets Sanger ved Reumert 2018. 

Bagscenen den 29. januar

Her får man et unikt indblik i arbejdet og udviklingen omkring tilblivelsen af en opera. Ved de to tidligere udgaver af Bagscenen har vi hørt om dirigentens rolle og om komponistens overvejelser. Denne gang vil vi bl.a. blive sat ind i scenografens overvejelser.

Opera pub den 21. februar

'Operapub' er tænkt som et tilbagelænet, men dog seriøst, alternativ til andre "fyraftenstilbud" i Odense. Klassiske sangeres svar på karaoke – Studerende, glade amatører og professionelle sangere – kom og syng! Alle aldre og niveauer er velkomne! 

‘Giulietta e Romeo’ den 14. til 29. marts

‘Giulietta e Romeo’ er komponeret af den italienske komponist Nicola Vaccaj i 1825. Operaen har dermed 200-årsjubilæum, og også danmarkspremiere, når den opføres på Den Fynske Opera. Instruktør og kunstnerisk leder Eva-Maria Melbye iscenesætter operaen.

Billetsalg

Kontakt vedrørende billetter på billet@denfynskeopera.dk eller tirsdage kl. 14.00 - 16.00 og torsdage kl. 17.00 - 19.00 på tlf. +45 28 96 48 59. Desuden kan billetter købes i foyeren tirsdage kl. 12.00 - 14.00. Medlemmer af DFOV opnår rabat ved køb af billetter i løssalg (50 kr.) og årskort (100 kr.) til Den Fynske Opera. Ring til Den Fynske Opera på telefon 2896 4859 for bestilling/fornyelse af årskort. Kampagnekoden til bestilling af løssalgsbilletter med medlemsrabat er: dfovmedlem.

Program for Matiné med Katinka Bohse Meyer den 2. februar kl. 16

Akkompagneret af Britt Krogh Grønnebæk

Første del: Lieder

Peter Heise, Erotiske Digte:

“Skovensomhed”.  4. “Det bødes der for”. 5. “Vise af ’Mogens’”

Franz Schubert, Schwanengesang:

"Liebesbotschaft"

Arnold Schönberg, Vier Lieder op. 2:

  1. “Erwartung” 2. “Schenk mir deinen goldenen Kamm”
  2. “Erhebung” 4. “Waldsonne”

Carl Nielsen, Viser og Vers:

  1. Genrebillede” 2. “Seraferne” 3. “Silkesko over gylden læst”

Anden del: Opera

George Gerswin, Porgy & Bess:

“Summertime”

Johann Strauss, Die Fledermaus:

“Klänge der Heimat” (Rosalindes Czardas)

Engelbert Humperdinck, Hänsel & Gretel:

“Wo bin ich? Wach ich?... Tirelireli”

Giacomo Puccini, La Bohème:

“Si, mi chiamano Mimí”

“Donde lieta usci alto grido d’amore”

Gian-Carlo Menotti, The Old Maid and the Thief”

“Steal me, sweet thief”


Program (udkast) for Matiné med Julia Bielefeld søndag den 6. april kl. 16.00

Akkompagneret af Christian Serena (og med en overraskende baryton-gæst)

Donizetti

Quel guardo il Cavaliere.. So anch’io la virtu magica

Pronta io son

Mozart

Guinse alfin il momento .. Deh vieni non tardar

Laci darem la mano .. Ach ich fuhls .. Bei Männern

Donizetti

Piangete voi…al dolce guidami.. Coppia iniqua - Anna Bolena

 

Pause

Gounod

Air des Bijoux

Puccini

Chi il bel sogno di Doretta .. O mio babbino caro

Strauss II

Mein herr Marquis .. Ur-duet .. Klänge der Heimat

Lehar

Meine lippen sie küssen so Heiss